Julebog
Op til julen 2002 skrev jeg 17 kapitler til en julebog eller kalenderbog.
 
Ideen til julebogen kom fra Emma - vores lille nordjyske grandniece.
 
Hun fortalte midt i sommerferien levende om smørnissen, som boede på morfar Mogens nye gård i Torup en lille bitte landsby mellem Hjallerup og Dronninglund.
 
Da hun skulle starte i børnehaveklasse efter sommerferien, købte jeg ved hjemkomst til Frederiksberg lidt småting til penalhuset og ville så finde et billede af en smørnisse - jeg forestillede mig en nisse, der sad og spiste grød med en stor smørklat midt i.
 
Men jeg kunne kun finde et billede af en skøjtenisse, og så havde jeg pludselig hele to nisser - en smørnisse og en skøjtenisse, og så mindedes jeg tiden, da mine egne drenge Ulf og David var små, og hvor vi hele december måned læste kalenderbøger hver eneste morgen.
 
I 2003 blev bogen færdig og brugt som julekort til familie, venner og bekendte med små børn eller børnebørn.
 
Enkelte af historierne er egne oplevelser.
 
Hver historie er illustreret med en lille akvarel, hvoraf 15 er tegnet af Bill Højelsen og akvarelkoloreret af mig selv, og de resterende 9 er tegnet og malet af mig selv.

Bogen er i A-4 format og er på godt 100 sider. Den koster kr. 100,- excl. forsendendelse. Hele overskuddet ved salg af julebogen går til Julemærkehjemmene. Bogen er p.t. desværre udsolgt, men genoptrykkes forhåbentlig.
 
En enkelt historie kan læses her på siden under Adventsenglen det er den 4. december.